Rødvin

Rødvin laves ikke af røde druer

Rødvin fremstilles sjældent af røde druer, men derimod af blå druesorter.

Mere eller mindre alle druesorter, der bruges til at fremstille rødvin, er har stort set en mørkeblå farve.

Røde druesorter som Pinot Grigio eller Gewürztraminer, bruges almindeligt vis i fremstilling af hvidvin.

Der findes flere tusind druesorter, men det bare knap hundrede, som er kommercielt interessante og nogenlunde udbredte. Ud af dem er det blot 15, der er de mest udbredte sorter, som står bag cirka halvdelen af hele verdens beplantede arealer.

Kendte blå rødvinsdruer

Nebbiolo, Barbera, Sangiovese og Primitivo fra Italien

Cabernet Sauvignon, Grenache, Pinot Noir, Merlot og Syrah fra Frankrig

Tempranillo fra Spanien

Vindruen

En druen består af en skal (drueskind), frugtkød, most og kerner. Skallen indeholder forskellige syrer, farvestoffer (antocyaniner), tannin og smagskomponenter som de vigtigste dele. Dermed bidrager skallen med karakter til vinen. Størstedelen af farvestoffet findes i skallen, hvilket betyder, at hvis man vil lave en rødvin, skal man udtrække farvestofferne fra skallerne på en blå druesort.

Den mest almindelige metode er at lade skallerne være i mosten under gæringen. I den forbindelse omdannes sukkeret i druerne til alkohol og denne alkohol er et effektivt opløsningsmiddel, som kan udvinde farven fra skallerne og gøre vinen rød.

Fremstilling af rødvin

·      De blå druer høstes og sorteres

·      Druerne klargøres og sættes til gæring

·      Mosten gæres med skallerne (1. gæring - macerationen)

·      Vinen presses forsigtigt fra massen af kerner, stilke, skalle mv.

·      Vinen lagres, hvor mælkesyrebakterier omdanner, æblesyre til en mildere mælkesyre (2. gæring - malolaktisk gæring)

·      Vin klargøres og aftappes

Lidt forsimplet kan man sige, at når man laver rødvin bliver druerne først klargjort (høstet og afstilkes). Så presset, knust eller malet groft for, at producere druemost. Herefter gennemgår rødvinen sin første gæringsproces (macerationen), hvor mosten gæres. Det her her, hvor blandt andet farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskallerne udtrækkes. Med forskellige metoder kan man øge farveintensiteten i den færdige vin, men den vigtigste faktor er dog mængden af farvepigment i druens skal.

Druesorter og farvestoffer

Druesorter med meget farvepigment i skallerne er blandt andet Syrah og Cabernet Sauvignon som vi typisk giver kraftige vine. I den modsatte end er blandt andet Pinot Noir og Gamay, der er kendt for at lave lette lyse vine.

Efter den første gæring (macerationen) gennemgår vinen sin anden gæring (malolaktisk gæring), hvor mælkesyrebakterier omdanner, æblesyre til en mildere mælkesyre. Den nu drikkelig rødvin kan lagres yderligere, for at give endnu mere smag.

Macerationen er en af de stor forskelle på fremstillingen af rødvine og hvidvine, da man ved fremstilling af hvidvine skiller most og drueskaller fra hinanden så hurtigt som muligt for at undgå udtrækning af tanniner.

Tannin

Tannin kaldes ofte garvesyre, hvilket er forkert, da det er kun betegnelsen for én type tannin, og den findes ikke i skallerne, men derimod i træ. Hvis en vin har meget tannin, vil man opleve den som stram og udtørrende. Tannin kan nedbryde proteiner hvilket den blandt andet gør med de proteiner, som findes i spyttet, og det giver fornemmelsen af stramhed eller udtørrende fornemmelse.

Tanninerne er også et af vinens naturlige konserveringsmidler. Tanninrige vine kan derfor oftest lagre længere end vine med lidt tannin. Effekten aftager med årerne, og vine vil derfor ofte opleves blødere med alderen.

Derfor oplever man at rødvine generelt er fyldigere og kraftigere og mere stramme, og passer derfor bedre til kraftige madretter. Stramme vine bliver blødere, når de drikkes sammen med mad, da madens proteiner vil reagere med tanninerne, og fornemmelsen blive mindre stram. 

 

Rødvine findes fra lette elegante til intense og kraftige

Lette og elegante rødvine

Lette rødvine er transparente i farven og har som regel et forholdsvis højt syreniveau. De kendes ved deres parfumerede duft, som bedst fanges i et stort glas.

Lette vine er blide og behagelige at drikke. En vin kan også beskrives som let og feminin, når den er meget frugtig og frisk, som fx en beaujolais, der er lavet på den Gamay druer.

Druer i lette rødvine er typisk Gamay og Pinot Noir, der indeholder meget lidt tannin.

Mellemkraftige og mellemfyldige rødvine

Mellemkraftige og mellemfyldige rødvine omtales ofte som ”madvine” på grund af deres fantastiske evne til, at matche en lang række retter. Generelt er mellemfyldige rødvine karakteriserede ved en dominerende af røde frugter i duft og smag.

Druer i mellemfyldige/-kraftige rødvine er blandt andet Barbera, Cabernet Franc, Carignan, Carménère, Grenache, Mencía, Merlot, Montepulciano, Negroamaro, Rhône/GSM-blanding (Grenache Syrah Mourvedre), Sangiovese, Valpolicella-blanding og Zinfandel.

Kraftige og fyldige rødvine

Kraftige og fyldige rødvine er kendetegnet ved at være krydrede, tunge, ofte meget tannin, tæt rubinfarve på grund af højt indhold af antocyaniner (farvestof) og rig i både frugtduft og smag. Kraftfulde vine som disse kan nydes på egen hånd eller sammen med ligeledes kraftigt smagende mad.

Druer i kraftige og fyldige rødvine er Aglianico, Bordeaux-blanding, Cabernet Sauvignon, Malbec, Mourvéde, Nebbiolo, Nero d’Avola, Petit Verdot, Petite Sirah, Pinotage, Syrah, Tempranillo, Touriga Nacional.

Holdbarhed på en rødvin

Åbnet

Det er lige meget om det er en dyr rødvin eller billig rødvin. Nøgleordene er luft og alder - luften der er tilbage i flasken og alderen på rødvinen.

Mange har prøvet at åbne en god flaske rødvin og have lyst til ét enkelt glas - uden at tømme flasken helt.

Luft

Når en rødvin først er åbent, så begynder den at ilte. Luft og dermed iltning i sig selv er en god ting for de fleste rødvine. Men når først rødvinen får meget luft over tid, så skader det rødvinen. Med andre ord afhænger holdbarheden af en åbent flaske rødvin blandet af, hvor meget luft der er i flasken, når du sætter proppen i. 

Er flasken mindre end halvfyldt, altså mere luft end rødvin, så vil der være så meget ilt i flasken, at rødvinen meget hurtig taber smag og i værste fald begynder at gære.

En god tommelfingerregel kan derfor være, at man ikke gemmer en flaske rødvin, som er mindre end halv fuld, i mere end halvandet døgn. Hvis du har mere end det halve tilbage i flasken kan rødvinen typisk holde sig i ca. 2-4 dage, hvis rødvinen er opbevaret køligt uden sollys.

Alder

Desværre er intet lige til - vinens alder har også en betydning for holdbarheden af en åbent flaske rødvin.

Som regel er yngre rødvine bedre egnede til at holde sig efter de er åbnet. Rødvine med alder vil fra første øjeblik de får ilt, begynde at udvikle sig, en process der desværre kan ikke stoppes når først flasken er trukket op.

Hvad kan du gøre?

Det bedste er at drikke rødvinen samme dag du har åbnet den.

Men hvis du har åbnet flasken og skænket dig ét glas, så er det bedste råd herfra, at proppe flasken og sætte rødvinen på køl med det samme - og tage den ud i god tid inden næste servering. Alt vin holder sig bedre på køl.

Lad endelige rødvinen stå oprejst i køleskabet, så er overfladen der har kontakt med luften så lille som muligt.

 

Uåbnet

Hvor længe en uåbnet rødvin kan holde sig, kan variere meget i forhold til rødvinens kvalitet, og hvordan den er blevet opbevaret.

En helt almindelig hverdagsrødvin kan typisk holde sig i op til 5 år. Det er underordnet om det er med kork eller skruelåg.

En lidt kompleks og typisk lidt dyrere rødvin, der er opbevaret korrekt, kan godt ligge og blive endnu mere modningsparat over 10-15 år.

Opbevaring

En god tommelfingerregel er at rødvinen skal ligge et mørkt sted med en konstant temperatur, gerne omkring 12-14 grader. Hvis en rødvin følger årstidens temperaturudsving, vil rødvinen desværre risikere at tage skade.