Beskrivelse
Denne ambitiøse Primitivo, Rinforzo Primitivo Salento, er lavet på 100% Primitivo druer, der kommer fra gamle vinstokke omkring Manduria på Salento-halvøen, hvor druen trives bedst.
For at opnå den ultimative kvalitet er alle forholdsregler taget, hvor druerne er høstet manuelt og lagt i små kasser. På den måde ankommer druerne frem til vineriet i hel tilstand, hvor en andel af dem opbevares i tørrerum i 4 uger. En proces man kender fra Amarone produktionen, hvor druerne skrumper, hvilket koncentrerer aromaerne og sætter gange i enzymatiske processer, der giver appassimento-vine deres særlige aromaer. Til sidst lagres vinen i 8 og 10 måneder på fade før sammenstikning og efterfølgende aftapning på flaske.
Denne Rinforzo Primitivo Salento er en særdeles koncentreret vin, der på trods af sin meget fyldige frugt også har en rigtig god struktur. Lige nu er Rinforzo en tæt vin med stor koncentration af mørk frugt, hints af krydderi og markante, men modne tanniner, der kommer fra ikke for hårdt ristede egefade i topkvalitet. Helt usædvanligt har denne Primitivo en dejlig frisk frugtsyre, der på fornemste vis balancerer vinens elementer.
Velegnet til lidt tungere gryderet eller kød med branket overflade.
Hvis vinen får lov at ligge et par år vil frugtens ’voldsomhed’ aftage og den karakteristiske ’sveskede’ karakter vil overtage samtidig med, at tanninerne slipper grebet.
Anmeldelser

i 2016
årgang 2014

i 2015
årgang 2013