Bacharacher Kabinett Feinherb er en halvtør ogfrugtig vin med et vidunderligt modspil af rank, men moden syre samt salte mineraler.
I både duft og smag byder den på aromaer som abrikos, lime-olie, moden grape, hvide blomster og det lidt udefinerlige aromatiske skifferaftryk, som ikke kan måles i kemiske analyser, men som ikke desto mindre stadig er der.
Smagen svæver helt ubesværet og i fuldendt balance et sted mellem halvtør og halvsød, eller bare dårligt oversat, FEINHERB!
Ratzenberger Bacharacher Riesling Kabinett Feinherb er foruden en suveræn ’slubrevin’ en aldeles fremragende madvin, der passer til et væld af madtyper, fra råmarineret fisk, over wienerschnitzlen til sushi eller stærke, fjernøstlige køkkener.
Dette er prototypen på vin, der i åben tilstand forsvinder som dug for solen, men hvis man har købt nok og kan holde fingrene fra nogle af flaskerne, så kan den nydes hele vejen fra ung til gammel; en rejse, der typisk for denne vin varer mellem ét og to årtier!
Weingut Ratzenberger
Weingut Ratzenberger hører hjemme i Steeg, et par kilometer op i en sidedal til Rhinen ved byen Bacharach, hvor vinmarkerne hæver sig dramatisk lige bag Ratzenbergers hus.
Her produceres næsten udelukkende vine på riesling-druen på drabeligt stejle, sydligt eksponerede parceller dækket med skiffer.
Stilistisk er vinene meget lig vinene fra Mosel og denne del af Mittelrhein er da også en del af samme Hunsrück-massiv, som lægger klippe til de østlige dele af Moseldalens vinmarker.
Mittelrhein er imidlertid både mindre og mindre kendt end Mosel, så her kommer man meget længere for pengene, at man nogle gange, tilsat et smørret grin, må ryste lidt på hovedet.
Jochen Ratzenberger Jr. er medlem af VDP og er tredje generation med fast fokus på topkvalitet, men lidt ukarakteristisk ift. mange andre ambitiøse producenter viser Ratzenberger nogle af sine bedste vine omkring kabinett/spätlese-niveau fremfor de tungere prædikater. Dette er unægtelig en fordel, når vinene skal serveres med gastronomi, da de passer fremragende til nutidens mad. Vinelskeren behøver derfor ikke ofre en formue for at få en kvalitetsoplevelse. Vinene har den helt rigtige blanding af lethed og intensitet, der ikke bedøver sanserne, men snarere vækker dem. Hvert glas smager af mere, og sådan bør det være – ikke bare med tysk riesling – men med al vin!
MIX Rabat | Gul |
Type | Hvidvin |
Land | Tyskland |
Område | Mittelrhein |
Vinhus | Weingut Ratzenberger |
Drue | Riesling |
Årgang | 2021 |
Alkohol | 10,5% |
Størrelse | 75 cl (Hel flaske) |
Lukningsmetode | Prop |
Serveringstemperatur | 7-9° |
Passer godt til | Asiatiske retter, Fisk, Fisk - Råmarineret, Hygge, Salater, Skaldyr, Sushi, Wienerschnitzel |
Kunder der har købt dette produkt har også købt