Beskrivelse
Efter årtiers fadlagring har fordampningen gennem årene givet en uhyre intense grundvine, herefter er det så den dygtige chief blender der skaber en kompleks tawny, hvor denne Quinta do Portal 40 Year Old Tawny er ganske enkelt en duks i denne kategori.
Fordampningen efterlader også en stor koncentration af sukker, som i fantastisk kombination med syre giver en spændstig portvin med mere yin/yang. Denne koncentrat er fortrinsvis lavet på druer, der for en menneskealder siden blev høstet på Quinta dos Muros’ og Quinta da Abelheiras stejle skifferskråninger.
I både duft og smag har denne Quinta do Portal 40 years old Port en intensitet, der ikke overskygger kompleksiteten, hvilket er kunsten med en gammel tawny.
Noget, der i sin tid har været frugtig portvin er i dag en portvin med udelukkende lagringsaromaer, der med en perfekt kontrolleret oxidation sørger for den rette balance. Man fornemmer aromaer af kandiseret citrus, dybe valnøddearomaer, moscovadosukker, ristet træ, tørrede frugter som dadler og figner, samt varme krydderier. Sødmen holdes under fin kontrol af en vidunderlige syre.
Det er en portvin, som bør nydes i respekt for vinen uden noget til eller hvis man ønsker et fantastisk glas til desserten.
Anmeldelser